Amazoner

AmazonOnHorseBack2“Strålende blandt sine amazoner ankom Penthesileia til Troja. Til højre, til venstre, fra alle sider forundredes de trængte Trojanerne glædeligt, da de så den utrættelige krigsgudsdatter, den brynjeklædte mø og velsignede Guderne for hendes komme”
Iliaden. 61-66

AmazonWarrior01Baggrund

Siden jeg som barn for første gang hørte om Amazoner i Homers Iliaden har jeg været fascineret af krigerkvinder. Min barndoms hylder var spækket med Red Sonia, Sheena og Wonder Woman tegneserier. Takket være den upuritanske tidsånd der herskede i halvfjerdserne og startfirserne havde jeg desuden, med mine forældres velsignelse ubegrænset adgang til alle de mere eller mindre halvpornografiske Amazone film der blev produceret i denne periode.

 

De fleste der kender bare lidt til historie har hørt om kriger kvinder som Lozen *1 og Boudicca *2. Men har der udover enkelt individer, der har udmærket sig som hærførere og soldater nogensinde eksisteret et decideret krigerkvinde samfund? Er Amazonen som begreb andet og mere end oldgræsk heltinde sleaze og feministisk pornofrigørelse?

AmazonOnHorseBack

I grænselandet mellem myte og historie
Den græske historiker Herodot *3, beskriver omkring det 5. århundrede f.Kr., en gruppe kvindekrigere, der taber et slag til grækerne ved Thermodon floden i det der i dag er Tyrkiet.

“Amazonerne (også kaldet Oiropatas – Mandedræbere). Blev taget til fange af grækerne og sat om bord på nogle skibe. Det lykkedes dem at overmande besætningerne som de herefter myrdede. Men amazonerne viste ikke hvordan man sejlede, så de flød rundt langs kysterne i Sortehavet indtil de sejlede på grund ud for Skythernes *4 kyst.

Her skaffede de sig hurtigt heste og kastede sig ud i en bitter krig med Skytherne. Da Skytherne som var hårdt trængte af amazonerne fandt ud af, at det var kvinder de kæmpede imod forslog de at imprægnere dem mod til gengæld at få en fredsaftale. Dette satte amazonerne sig ikke imod. Tvært i mod så opmuntrede de ihærdigt processen som ellers blev besværliggjort af sprogbarrieren.

Med tiden ønskede mændene at kvinderne skulle blive deres koner, men det nægtede amazonerne, vel vidende, at de ikke kunne leve i det Skythiske patriarkat. I stedet insisterede de på at mændene forlod deres land. Dette indvilgede mændene i og et nyt landområde blev sat op til dem. Amazonernes land blev herefter kendt som Sauromatian og man udviklede et sprog som var en blanding af Skythisk og Amazone”
Frit oversat fra Engelsk efter – Herodotus Histories 4.110.1-117.1

AmazonWarrior03Selve ideen om oldtidens kvinder som ligeværdige krigere og ledere er ikke usandsynlig. Det er almindelig kendt og arkæologisk dokumenteret at kvinder kæmpede side om side med mændene i flere Germanske og Britiske stammer. I Djengis Kahns hær hvor hele familier ofte fulgte med var det ikke ualmindeligt at kvinderne kæmpede side om side med deres mænd på slagmarken.

Det arkæologiske bevis
Den anerkendte arkæolog og leder af “Center for Studiet af den eurasiske Nomade (CSEN)” Dr. Jeannine Davis-Kimball, har fundet bevis for eksistensen af et amazone lignende samfund i området omkring stepperne mellem Rusland og Kasakhstan.

Over en femårig periode udgravede hun blandt andet mere end 150 gravhøje fra det 5. århundrede f.Kr. nær Pokrovka, Rusland. Her fandt man skeletter af kvindelige krigere med våben. Arkæologerne fandt ingen børn begravet ved siden af kvinderne. I stedet afsløredes det at børnene blev begravet ved siden af mændene. Der var altså mænd i amazone samfundet, hvilket modsiger Herodots og andre senere historikeres fermstilling af amazonerne som mandedræbere.

Dr. Jeannine Davis-Kimball gætter på, at kvinder fungerede som herskere, præstinder og krigere i dette nomade samfund. I et interview med “Salon Magazine” udtaler Dr. Davis-Kimball; “Den primære beskæftigelse for disse matriarkalske kvinder var nok ikke at rende ud og begynde at slagte og brænde, men snarere at tage sig af dyrene, at gå på jagt og organisere og lede samfundet. Krige udkæmpedes for at forsvare et område.” På spørgsmålet om det 21’ende århundredes post-feministiske samfund kan lære noget af hendes fund, svare hun; “Ideen om at kvinder skal gå hjemme og passe børn er ikke universel. Kvinder kan i lige så høj grad lede og fordele som mænd og har ofte gjort det“.

AmazonWarrior02

*1 Lozen (ca. 1835-1890) var en dygtig kriger og profetinde hos Chihenne Chiricahua Apache indianerne. Hun var søster til den berømte apache høvding Victorio og kendt som en af hoved strategerne bag Apachernes succesfulde guerilla krig mod den Mexicanske og Amerikanske hær. Hun er en af de få Apache der kæmpede gennem hele krigen, der varede fra 1849 til 1886 og hun var sammen med Geronimo da hans bande som de sidste Apache overgav sig i 1886.

*2 Boudicca (ca. 30 e.Kr til 62 e.Kr) var dronning over Icenerne, en keltisk stamme i dagens Norfolk i England. Efter at Romerske soldater i et forsøg på at undertvinge hende og indgyde respekt og rædsel blandt hendes folk, voldtog hendes to døtre samt klædte hende nøgen og piskede hende i fuld offentlighed. Samlede hun alle de keltiske stammer og drog hærgende ned gennem England. Hun brændte i tusindvis af mennesker levende, Romere såvel som de Briter der i hendes optik var blevet for Romerske. Den dag i dag kan man finde spor af hendes hærgen under London hvor der findes et gigantisk kullag som arkæologerne kalder “The Boudiccan destruction layer”.

*3 Herodot (/ hɨrɒdətəs /, oldgræsk: Ἡρόδοτος Herodotos) var en græsk historiker, der blev født i Halikarnassos, Caria (i det der i dag er Bodrum i Tyrkiet) og levede i det femte århundrede f.Kr. (ca. 484-425 f.Kr.). Han er blevet kaldt Historieskrivnings fader, og er den første historiker som samlede sine materialer systematisk og testede deres nøjagtighed til en vis grad.

*4 Skytherne var et nomade folk af Iransk afstamning

DeadAmazon

Jesper Michelsen