August Underground – Film anbefaling

august
Alle kender til og har hørt om den mytiske, sagnomspundne August Underground
der begyndte at florere på DVD i undergrunden sommeren 2001. En grovkornet håndholdt hjemmevideos- lignende snuff-realistisk tortureporn, der kan få selv den mest forråede tortur entusiast til at kigge væk fra skærmen og ønske sig et andet sted hen. Det viser sig dog, at kun ganske få har set den og endnu færre set den hele. I en rundspørge fortaget af Sleazeoteket har ingen af de adspurgte kunne udholde værket i sin fulde længde. Det samme gælder undertegnede indtil for ganske nylig og det har ændret mit liv for altid.

august underground vhs front & back2Jeg vil på ingen måde komme ind på filmens indhold. Det skrevne ord er fattigt og jeg evner ikke at beskrive de rædsler der udfoldede sig for mine øjne. Efter få minutter glemte jeg, at det jeg var vidne til var fiktion, og jeg faldt hen i en trance-lignende tilstand af dyb rædsel. Denne film er hævet over forståelsens begrænsninger, historiefortælling og mening. August Underground er horrer filmen i sin yderste konsekvens og kun den stærkt engagerede og konsekvente horrer-fan, vil oprigtigt kunne vedkende sig dette værk.

Hvem skal så se denne film?
Efter min mening bør INGEN se denne film. Intet menneske kan forberede sig på, hvad man går ind til før man ser denne film. Enhver der kun har bevæget sig indenfor mainstream kulturens snævre rammer, vil få et psykisk sammenbrud efter blot få minutter af denne modbydelige mareridtsvision. Forestil dig en DJØFFER få fingrene i denne film! Denne film er apokalypsen og en manifestation af det billede Romeo forsøgte at male. Et værk så ultimativt at det er anti-kunst og anbragte Fred Vogel på FBI´s ”watch list” og blev total forbudt i både Australien og Newzeland. Aldrig før har nihilismens meningsløse væsen været portrætteret så stærkt. August Underground er et stykke Anti Hollywood der hæver filmmediet til et nyt niveau og markerer starten af en ny æra.

august1
Alle der overvejer at stifte bekendtskab med August Underground eller andre af de hæderfulde produktioner fra TOETAG PICTURES, bør på det kraftigste overveje om det er det de virkelig ønsker.

Bjerre Sebelius


SLEAZEOTEKET ANBEFALER