Bryster til mænd af Dennis Agerblad

Hvad er der med de der bryster, som heteromænd er så vilde med?

gitte nielsenDet er jo bare fedt og mælk. Ok, jeg ved godt at det er formen? Jeg kan også godt lide en rund røv. Jeg synes bare at ægte bryster er meget forskellige.

Hvis jeg skulle have noget med bryster at gøre, så skulle de være silikonebryster.
Dem kan jeg meget bedre forholde mig til. Og dem er jeg slet ikke bange for.
Og så må de gerne være store og hårde. Jeg kan ikke forstå hvorfor det skulle være en dårlig ting, at de er hårde.
Det er da det, der er det fede. Lige som en fast røv.

Siden jeg var barn, har jeg været vild med Gitte Nielsen Stalones bryster. Jeg så nogle billeder af dem, hvor man tydeligt kunne se blodårer gå ud fra vorten. Det så maskulint ud, og jeg syntes hun var lækker. Men der var ingen piger i min landsby, som kunne leve op til Gittes bryster og hendes højde. Den eneste som også var høj og frembrusende var Grace Jones.

jones_x2
Men hun var helt fladbrystet og heller ikke inden for rækkevidde. Så jeg så alle de film jeg kunne komme i nærheden af med de to damer. Kvaliteten var desværre ikke så høj. Men det gjorde mig ikke mindre interesseret i dem. Jeg spolede frem og tilbage, og så de klip hvor de var med igen og igen.

Jeg kan li’ piger. Jeg er normal. Jeg måtte jo lære at kunne lide det modsatte køn, så jeg var glad for, at der fandtes sådanne typer, som jeg følte mig tiltrukket af. Men det var bare ikke sexuelt. Det var mere fascinationen af at være en maskulin kvinde. Selv om Gitte havde lavet sine bryster større, som jo egentligt skulle gøre hende mere kvindelig, syntes jeg bare, at hun var meget mere mand med dem, end på de billeder jeg så af hende, før hun fik pustet dem op.

Jeg overvejede om jeg selv skulle få silikone bryster. Men altså som mand. Så ville jeg smide alle mine kjoler ud og få skæg, og så ville jeg gå og svinge med mine bryster. Jeg har også altid været så kold om brystet, så det ville sikkert varme godt. Jeg har altid følt mig som en freak, så hvorfor ikke bare blive en freak med bryster.

En dag så jeg en mand på en undergrunds bar i københavn. Det var sommer, og han kom ind med nogle venner. De satte sig ved bordet ved siden af mig. Han havde knappet sin skjorte op helt ned til bukserne, så man kunne se at han havde fået lavet bryster. Men det vilde var, at han havde en meget behåret brystkasse. Alle hårene var sorte og trimmede til ca. en centimeter. Jeg kiggede på hans ansigt. Han var smuk med sort hår og et lille overskæg. Det var ikke bare en tyk mand med fedt på brystet. Nej. Han var robust og maskulin og brysterne så store, runde og behårede ud. Manden kiggede meget overlegent rundt på alle. Han vidste, at han var så speciel, at ingen ville turde at henvende sig til ham. ØV. Jeg turde heller ikke. Jeg kunne ikke bevæge mig. Det har jeg angret siden. For jeg så ham aldrig igen. Han var vel turist. Sexturist måske? Jeg droppede at lave bryster på mig selv, for jeg havde ingen hår på brystet, og det var kun det jeg ville have nu.

Jeg tænke på at blive skrevet op til en hel brystkasse-hudtransplantation. Hvor jeg bytter med en behåret mand som enten lige var død i en drukneulykke eller som gerne selv ville bytte, og hvor vores blodtype og hudfarve var ens. Når den nye hud så var vokset helt fast på mig, kunne jeg få lavet mine bryster.

Men hvad nu hvis, der kom en og hev mig i patterne så det hele røg af. Hud og bryster. Uh ha. Det skal virkelig være syet godt fast… øhh, fra indersiden så man ikke ser syningen. hmm…

En af mine feminine homo bekendte fik indopereret silikone muskler på brystet for at se mere maskulin ud. Kroppen blev meget maskulin i den stramme t-shirt. Men han gik stadig ret fimset, når han skulle lufte sin puddel. Man så slet ikke hunden mere. Nu kiggede man både på hans løftede arm som holdt i snoren og den meget store muskuløse brystkasse. Træner du kun bryst? tænkte folk vel.

Sådan en brystkasse ville jeg også have. Og så kunne jeg måske også droppe det med hårene. For det var jo kun for at få behårede bryster. Så kunne jeg måske også få noget mere bøssesex.

Jeg har siden læst, at man også kan få indopereret silikone-balder. Det vil jeg også gerne have. Nogle gang når jeg sidder ned i lang tid får jeg ondt i røven. Så ville jeg nok sidde mere blødt. Men jeg er bange for, at man så bare sidder på den bløde numse og spiser sig tyk på maven. Åh, det bliver dyrt at få suget fedt hele tiden.

Så droppede jeg også den idé, og optrådte med paryk, kjole og stiletter istedet, og ignorerede brystdelen i mange år. Jeg var en fladbrystet mand i kjole.

Men nu har jeg arvet en masse BH’er. Og fået nogle små billige patter i julegave. Så nu starter tankerne igen. Her er en film, hvor jeg undersøger, hvad jeg skal med dem.

Dennis Agerblad


SLEAZEOTEKET ANBEFALER