Film focus #8 Slasher

Stalk n’ Slash, Body Count, Summer Camp, Slasher. Kært barn har mange navne.
Og rigtig mange sequels…

John Carpenter (The Fog, The Thing, They Live) lagde i 1978 grunden til en ny trend af blodige genrefilm, med sit mester- og genre hovedværk Halloween. En trend der i 1980 for alvor fik tag i biografgængere verden over, da en gruppe teenagere tog på feriekoloni ved Camp Crystal Lake.

maskernes natI Halloween aka. Maskernes Nat, præsenteres vi for Michael Myers; en mekanisk ond og maskeret massemorder, der udstyret med en køkkenkniv terroriserer en hel landsby. En seriemorder, hvis eneste motiv til sin dæmoniske adfærd, er ren og skær ondskab. Filmen starter med et tilbageblik til Halloweenaften 1963. Her dræber den 6-årige Michael sin 17 årlige storesøster, med en stor køkkenkniv i deres hjem i Haddonfield, Illinois.

Michael anbringes, under opsyn af Dr. Sam Loomis, til forvaring på en lukket instutition, men flygter 15 år senere, under en overførelse til voksenfængsel. Den hensynsløse morder, der nu ikke længere er en lille dreng, er nu ude og på fri fod igen.

Michael Myers, er modsat Norman Bates, i Alfred Hitchcock’s klassiker Psycho fra 1960, ikke nogen håndgribelig person. Den mekaniske Michael Myers, hvis eneste menneskelige træk er, at han har et navn, er snarere en mørk kraft. Ondskaben selv!

På samme måde oplever vi Leatherface, der med sin motorsav spreder skræk og rædsel i Tobe Hoopers (Death Trap, Salem’s Lot, The Funhouse) Texas Chainsaw Massacre aka. Motorsavsmassakren fra 1974. Ingen identifikation eller forståelse af handlinger. Kun en anonym og ond ufravigelighed, gemmer sig bag maskes døde øjne.

65a6af40c5252a3adfb4763a0b650193Dr. Sam Loomis siger om Michael Myers:
”I met him, fifteen years ago; I was told there was nothing left; no reason, no conscience, no understanding; and even the most rudimentary sense of life or death, of good or evil, right or wrong.
I met this six-year-old child, with this blank,
pale, emotionless face, and the blackest eyes…
the devil’s eyes.

I spent eight years trying to reach him, and then another seven trying to keep him locked up because I realized that what was living behind that boy’s eyes was purely and simply… evil.”

motorsavs-massakren-12The Texas Chainsaw Massacre henter, som Psycho før den, og The Sielence Of The Lamp aka. Ondskabens Øjne (1991) og American Horror Story: Asylum” (2012) efter den, sin inspiration i virkelighedens kvindemorder Ed Geins forbrydelser. Ed Geins, blev ud over mordet på to kvinder, også dømt til forvaring på en psykiatrisk institution, for at grave lig op, og lave trofæer og af deres knogler og hud.

At virkeligheden ligger til grund for alle gode historier, gælder selvfølgelig også for seriemorderen på film.

Den perverse, men yderst sympatiske Hans Beckert, i Fritz Lang klassikeren ”M” fra 1931, bygger på den tyske sex- og seriemorder Peter Kürten (1883-1931), og hans ugerninger. Peter Kürten fik i folkemunde navnet ”Der Vampir von Düsseldorf”, eller blot ”Düsseldorf Monster”, da han havde drukket blodet fra flere af sine ofre, og tillige en død svane. Fire år forinden, havde Alfred Hitchcock lavet ”The Lodger”, løst baseret på Jack the Ripper mordene, og Edgar G. Ulmer fortolker i 1944 det franske folkeeventyr ”Bluebeard”.

bluebeardBluebeard (Barbe Bleue) menes at basere sig på virkelighedens sataniske barnemorder, Baron de Rais (1405-1440). Baron de Rais blev i 1440 dømt til døden ved hængning for en lang række børnemord, samt for at være i ledtog med det okkulte.

Karakteren Barbe Bleue går igen i Charlie ChaplinsMonsieur Verdoux” fra 1947. En sort komedie om en moderne, parisisk ”Barbe Bleue”, der myrder sine koner for at få deres mange penge.

Men det er først i 1960, da Alfred Hitchcock, med klassikeren ”Psycho”, og Michael Powel med sin ”Peeping Tom”, lader seriemorderen træde i karakter, at scenen for alvor sættes for massemords-maraton, på det store lærred.Peeping TomHooper ligger i modsætning til Hitchcock, sit fokus på sadismen og det makabre, og læner sig med Texas Chainsaw Massacre, op ad arven fra Herschell Gordon Lewis’s notoriske splatterfilm som Blood Feast (1963), Two Thousand Maniacs (1964), The Wizard of Gore (1970).

massakren i nattoget

Massakren i nattoget aka. Terror Train med Jamie Lee Curtis.

Texas Chainsaw Massacre tilføjer dog 2 af sine egne elementer til Slasher- formularen. En gruppe unge isolerede ofre, der forsvarsløst nedlægges en efter en, og vigtigst af alt, ”The final girl”, der gennemgår ufattelige pinsler og mange lidelser, for til sidst at slippe med livet i behold.

I Halloween straffes de unge mennesker for deres seksuelle frisind, mens den fornuftige pige, her personificeret af Jamie Lee Curtis (The Fog, Prom Night, Terror Train) – datter af Jenet Leigh fra Psycho! slipper med livet i behold. Den såkaldte ”død efter sex” regel er et vigtigt element i langt de fleste amerikanske Slasher-film, og udgør sammen med en række andre elementer, nærmest et regelkodeks for disse teenager-thrillers.

blood feastScene fra The Godfather of Gore Herschell Gordon Lewis’s Blood Feast” fra 1963

the fog

Tågen aka. The Fog med Jamie Lee Curtis

Halloween er dog andet og langt mere end blot en række meningsløse mord på forsvarsløse teenagere.
Med sit repetitive score og sublime kameraføring, skabes en klaustrofobisk uhygge, der som en klam hånd ligger sig over hele filmen. Med simple virkemidler, gives publikum en følelse af deltagelse, frem for passiv iagttagelse.

Fortsættes næste side…