Film fokus#5 ILSA

ilsafocus

I virkeligheden er jeg ikke en skidt knægt, det er en rolle jeg påtager mig når muligheden for kvinde-irettesættelse eller legemlig revselse er til stede. Nu kommer jeg desværre fra et hjem hvor man ikke slog og derfor kendte jeg ikke til voldsudøvende kvinder i min tidlige barndom. Først da mine bedsteforældre tog mig med i cirkus og jeg for første gang så Diana Benneweis piske dyrene blev jeg opmærksom på hvor dragende og smuk den regerende kvinde og ikke mindst kvindevold er. Iført ridestøvler, stram domptør-habit, lange hvide satin handsker og høj hat iscenesatte Diana Benneweis med sin pisk en henrivende komposition bestående af muskuløse mænd, stærke dværge og vilde dyr.

Benneweis_465322g

Domptøren med sin kvindelige overlegenhed og iskolde kalkule havde magt over dyrenes konge og store stærke mænd. Med det mindste svip fra den skinnende pisk lå de alle ydmygt for herskerindens fødder. Jeg forestillede mig at jeg var en af løverne og at jeg blev belønnet med et slag fra pisken hver gang jeg ikke indfandt mig på skamlen i tide. Den pisk hvormed denne ”Venus i satin” satte orden i kaos hensatte mig i en drømmetilstand af dyb ærefrygt og jeg fantaserede over hvordan den også kunne sætte orden i det kaos, domptrisen havde skabt i mit indre. Jeg var fra denne dag syg ved tanken om den kvalfulde salighed der ligger i at tilbede og underkaste sig en kvinde der gør én til sit legetøj, at være slave af en smuk tyrannisk kvinde, som ubarmhjertigt træder én under fode, men også belønner efter fortjeneste.

krepsMin barndomsven Peter gik på Krebs privatskole. Peter berettede ofte om hvordan de uartige drenge på skolen blev korporligt afstraffet af deres lærerinder ”hvor jeg dog misundte de børn der gik på privatskole”. En dag vi var alene hjemme hos Peter trak han bukserne ned og viste mig stolt sin bare balde. Jeg kunne tydeligt se det røde aftryk af en kvindehånd. Jeg stirrede fascineret på denne fysiske manifestation af min fantasi og følte en nysgerrig fascination ved at det var hånden og ikke en pisk lærerinden havde gjort brug af.

Jeg dristede mig til at spørge om hun havde haft høj hat på. Peter grinede og fortalte mig livagtigt om lærerindens påklædning og de mange grader af straf og afretnings metoder der var en del af dagligdagen på krebs­ skole.

Peter havde også en storesøster, hun og hendes veninder var punkere. Jeg var som besat af disse piger. Altid med hånlige og overlegne blikke understreget af deres ekstreme sminke, læderstøvler og ultra korte skørter. Pigernes nedladende elegance var en katalysator for kreativiteten i mit bjergtagede barnesind. Jeg elskede de gange vi allernådigst fik lov at komme ind på hendes værelse når veninderne var på besøg. Det var forførende magisk. Med den intimiderende og pirrende følelse af frygt og skam var vi viljeløser objekter i pigernes sadistiske ydmygelser. Og de var lede… Følelsesmæssigt bevæget og beruset af deres duft, de lange ben og iskolde blikke kunne jeg nogle gange når vi sad ved det lave bord se op under deres korte skørter. Hvis dette blev opdaget var der ingen grænser for omfanget af straffens karakter.

På min skole blev børnene ikke slået, til gengæld havde vi en kvindelig historielære. Gennem hende blev jeg introduceret for historiens store domptriser. Vi hørte om Maria Tudor, Boudicca og Margaret Thatcher. Men det var det især Maria Tudor med sit katolske opdrager kald der fik mit blod til at bruse. På en skoleudflugt til London tog lærerinden os med til Tower. Lyden af hendes høje hæle mod det kolde stengulv da vi i gåsegang bevægede os ned i fangekældren fik det til at sitre i mig af fryd og spænding.

Jeg forestillede mig at vi var tilfangetagende protestanter og at lærerinden var Maria Tudor 1. af England der førte mig og mine klassekammerater til fangekælderen for der at torturere os for vores vantro. Nu skal der ikke herske tvivl om, at det at være fan af Maria Tudor fordi man betages af dominerende kvinder, er lige absurd som at hylde Hitler fordi man godt kan lide at sniffe gas. Men ikke desto mindre var det sådan jeg følte.

Mine forældre havde VHS afspiller. For mig stod denne videomaskine som et fantasiens alter der på stereobænken i vores stue. På reolen ved siden af stod filmene i majstatiske bordeaux farvede kassetter med guldramme. Dette var en skattekiste af pirrende titler og den dag i dag har den bordeaux farve for mig samme betydning som pixelering for en Japaner.

En dag jeg var alene hjemme og som så mange gange før var på opdagelse i video reolen faldt jeg over filmen! På selve kassetten var der med håndskrift skrevet “Hunulven ILSE”. Alene titlen fik hårene til at rejse sig på mine arme. Kunne dette virkelig være en film om Diana Benneweis mor det berømte domptør ikon Ilse Birgit Ankersen. Jeg dirrede af forventning da jeg satte båndet i videomaskinen, men det der udspillede sig for mine øjne overgik alle mine forventninger.

imagesECE7R1JLDet fremgik hurtigt at den nøgne kvinde der tonede frem på skærmen ikke var danske Ilse Birgit Ankersen. Den sorte domptør uniform med de karakteristiske S’er og det røde bånd med svastika på armen, stod i skærende kontrast til Diana Benneweis glinsende satin dragt. Ingen kærlighed i det iskolde røntgenblik, kun egoistisk begær og rå ekstase lå bag piskens svidende smæld. Her var en ægte forbuden frugt. En Eva der fristede med sit Nationalsocialistiske æble i paradisets have.

imagesRG27HO3XHvor Dianna Benneweis projektere den blide dominans båret af en fast men kærlig opdragelse, er Ilse personificeringen af forbudt vellyst og kvindelig sadisme. Den i øvrigt jødisk gifte Dyane Thorne var så stærk og ekspressiv i rollen som Ilsa, at den kom til at definere hendes fremtidige karriere og filmens store succes afstedkom hele 3 efterfølgere. Ilse-karekteren gjorde Dyane Thorne til pop kulturens ubestridte afstraffer dronning og i dag er Ilsa et opdrager-ikon for millioner.

Ilsa – She Wolf Of The SS 1975
hunulvenI dette, det første kapitel af den skandaløse Ilsa saga, finder vi femi- regenten Dyane Thorne som opsynskvinde i en Nationalsocialistisk dødslejr. Den kønsbevidste Ilsa ønsker at bevise at kvinder kan udholde større stresspåvirkning end mænd, og derfor er berettiget til kamptropperne.

For at underbygge sit argument udfører Ilsa tærskels orienterede eksperimenter ud i seksuel udholdenhed, og smerte tolerance på de kvindelige fanger. Imellem de mange eksperimenter anvendes de mandlige fanger som en art seksuel ventil for Ilsas ekstraordinære Venusielle drift. Straffen for ikke at tilfredsstille Ilse er benhård og indebærer kasteration og lidelsesfuld død.