Film fokus#1 Kvindehævn

kvindehavn
Som alle fans af heltinde sleaze er også jeg begejstret over de mange kvindehævns film der er blevet lavet gennem tiden. Alle kender den skønne “En Kvinde Ser Rødt” aka “I spit on your grave” aka “Day of the Woman” fra 1978. Selvom KH genren både levede og døde med denne film i mainstream publikummets bevidsthed, er der kommet mange udmærkede KH film både før og efter “En Kvinde ser Rødt”. En af disse “Savage Streets” fra 1984 gik endog i Palads biografen i flere måneder.

Trods disse to films store succes opnåede ingen andre KH genre film dog samme brede eksponering i Danmark. I dette Kvindehævns fokus vil jeg sætte spot på et par af de bedste.

Angels’ Wild Women 1972angels
Med motorcykler og bikerpiger skiller denne KH perle sig ud fra mængden ved at gøre bikermiliøet til arnested for kvindehævn. En gruppe bikerpiger forlader deres motorcykel kærester for at tage på blodig og sadistisk hævntogt efter rockerdrab på veninde. Filmen er instrueret af Al Adamson kendt for mesterværkerne; ”The Female Bunch”, ”Satan’s Sadists”,” I Spit on Your Corpse” aka ”Girls for Rent”.

 

Baise Moi 2000
Fra voldtægt til selvtægt. Herlig rå og afstumpet hævnvold danner fundament i denne Franske KH Thriller fra 2000. Her følger vi de to piger Nadine og Manu, der efter en afskyvækkende voldtægt kaster sig ud i en infam dannelsesfærd af sex, vold og stoffer. Dette er ikke en film for Ole Michelsen entusiaster, men kun for den gennemrå kvindehævns connoisseur!
base
Den Israelske striptease entertainer Zsa Zsa AKA Chesty Morgan lagde i 1974 sit gigantiske brystmål (186 cm) til hele 2 imposante KH film skrevet og instrueret af sexploitation dronningen Doris Wishman (The Amazing Transplant, Bad girls go to hell, Let me die a woman, Nude on the moon). Chesty Morgan imponerer i denne for hende ellers uvante rolle som hævn-heltinde.

deadly_weaponsI Deadly Weapons spiller Chesty Morgan hævneren Crystal. Med sin uimodståelige charme og udstyret med sine 2 dødbringende våben opsøger og forfører Crystal de ansvarlige for mordet på hendes kæreste Larry. En efter en bliver de forført, bedøvet med narko og kvalt i hendes monstrøse bryster.

Chesty Morgan fortsætter i Double Agent 73 sit morderiske togt. I denne episke spion thriller indtager Miss Morgan med glans rollen som Jane Aka. Double agent 73, hvis opgave det er at infiltrere og likvidere medlemmerne af en heroin-liga.

eastendhEast End Hustle 1976
Det er Ho’s Up and Pimps Down i denne Fransk Canadiske Sextraveganza om en prostitueret, og hendes klikes brutale opgør mod alfonsen. Denne film er mættet med tung hævnvold, stærk nøgenhed og sex. Ikke den erotiske slags men den billige, snuskede vindueskigger slags.

 

 

Female Slaves Revenge 1997
Aka. Apartheid Slave-Women’s Justice
Denne film adskiller sig fra sine forgængere ved at tage udgangspunkt i raceadskillelsens Sydafrika. Under ledelse af Wateesa kaster en gruppe kvindelige slaver deres lænker og sætter deres grusomme herre på anklagebænken.

fsr_trialHer opfylder de alle kvindefods- fetichisters hedeste fantasier ved at trample ham til døde.
Denne film er for den ægte connoisseur, og ikke for folk med et blot rudimentært forhold til dominans.

Jesper Michelsen


FILM FOCUS