Kvindebilleder Part 2 – Mylène Farmer

myleneHvem er fanden Mylène Farmer, og hvorfor optræder hun her på Sleazeotekets sider?

Mylène Farmer (født Mylène Jeanne Gautier, Quebec 1961) er en af denne verdens mest populære og bedst sælgende pop-sangerinder. Ja der er såmænd en stor verden uden for USA og P3´s playlister. Med over 30 millioner solgte album hører hun til blandt eliten af top-sælgende sangerinder som Katy Perry, Lady Gaga og Madonna. Men det er nu ikke salgstal eller ikon status der gør Mylène Farmer så interresant og det er da heller ikke det der får blodet til at bruse her på Sleazeoteket.

imagesWDS2HQIVMylène Farmer er med sin sanselige erotisk kontroversielle sangskrivning pop musik for voksne. Og det er i særdeleshed hendes samarbejde med komponist og filmkunstner Laurent Boutonnat der fører Mylène Farmer ind i en kategori, hvor føromtalte sangerinder fremstår som novicer.

Farmer fandt sammen med Laurent Boutonnat i paris 1984 da han gennem en avis annonce søgte en skuespillerinde til den film han arbejdede på. Resultatet af dette møde blev et årelangt kunstneriske partnerskab. Frugten af dette samarbejde er en perlerække af musikvideoer (film), der til dags dato ikke har set sin lige. Disse pragtværker er et altoverskyggende eksempel på det perfekte ægteskab mellem sang og film. En slags moderne rock-operaer usamlignelige med noget andet i pop(art)-kulturen. Her kommer selv Richard Kern, der med sit Amerikanske ophav fremstår banal og vulgær til kort.

LaurentGlem alle forudfattede MTV inducerede forestillinger du måtte have om musikvideoer. Prøv end ikke at drage paralleller til Michael Jackons ”Thriller” eller Madonnas ”Like a Prayer” for at matche den ekstravagance vi finder i Laurent’s musikalske video-visioner. Her er tale om værker der ikke tåler sammenligning. Med sin kontroversielle men stadig poetiske voksen lyrik, de eksplicitte musikvideoer og provokerende præsentation af sange, udstiller Mylène sine amerikanske modparter Madonna og Lady Gaga som Disneyficerede pupetære plagiater.

Forestil dig en verden hvor alt er tilladt og intet er tabu. Hvor musikvideoer er kortfilm i ”widescreen” format med en historie for voksne. Hvor sex, vold og nøgenhed danner det delikate fundamentet, stilfuldt akkompagneret af spektakulære specieleffekter og en sublim kameraføring.
Det lyder som en drøm, ikke sandt? Ikke desto mindre er det den verden du nu min kære læser skal føres ind i.

myleneinbed

Mylène’s sangskrivning og Laurent’s uddybende visualisering er af en høj kunstnerisk kvalitet. Metaforiske men lineære og tilgængelige film- sexede og chokerende med elementer som taget ud af Jean Rollins pompøse ”eye-candy” produktioner.

Laurent Boutonnat’s visuelle fortællinger ophøjes ydeligere af Mylène mytiske skønhed der sprænger rammerne for profilen af det konventionelle sex-ikon der dyrkes i moderne pop-kultur. Dragende Sexet, slank og nærmest drenget trods hendes kvindelige former. Hvis denne skønhed for forståelsens skyld skal i den kategori hvori vi finder Brigitte Bardot, er ligheden mere spirituel end fysisk. Med sine enorme brune øjne og sarte træk, projicerer hun sin androgyne kræft så stærkt og sensuelt at det lader Bowie fremstå som en studentikos ungdomsrebel i dyb identitetskrise. Dette er den idiale sanselige androgyne kraft der ikke er underlagt køn. Den universelle seksualitet uden smerte og skam, og ikke den patriarkalsk monogame kærlighed der er budskabet i den traditionelle kærlighedsfortælling.

mamaatortMylène kickstartede sin karriere med singlen “Maman à tort ” (Fejlagtige mor / Mor tager fejl) der handlede om en ung piges kærlighed til hendes kvindelig sygeplejerske. Både sangen og den understøttende video blev selvsagt en skandale grundet det tvetydige indhold. Kort efter fulgte singlen ”Plus Grandir” (stands modningen), en sang der kræsede om det klassiske Peter Pan tema. Endnu en gang chokerede og ophidsede sangen det Franske publikum der ellers ikke har ry for at være bornerte. Men de havde ingen ide om hvad der ventede dem.

På de følgende sider vil vi tage et nærmere kig på 5 af de mest markante værker fra det exceptionelle makkerpar Mylène Farmer og Laurent Boutonnat. Dermed skal ikke forstås at der ikke er mere at komme efter. Stort set alt fra Mylènes hånd, samt kreationer med andre samarbejdspartnere er audio-visuelle mesterværker, og Mylène er med tiden kun blevet mere kras i sine temaer der kræser om seksualitet, religion/blasfemi, samfunds og mediekritik.

images6U2Y1L8PLIBERTINE (1986)
Jeg– jeg er en Libertiner
Jeg er en hore
Jeg– jeg er så skrøbelig
En eller anden hold min hånd

Mylène’s lyrik er bittert erotisk [”At elske er at græde på dine knæ” eller” Jeg tabte min sjæl da de voldtog mit hjerte”] med klar inspiration fra det 19. århundredes romantiske litteratur og i særdeleshed Marquis de Sade. Dette akkompagneres kraftfuldt af de hedonistiske visuelle billeder fra Laurent Boutonnats hånd.

Scenen er sat i det 18. århundredes Frankrig og første scene åbner ved daggry med en skudduel mellem vor heltinde (Mylène) og hendes forsmåede elsker. Med et dødbringende skud tager hun livet ud af sin modstander, mens medlemmer af det Franske aristokrat ser på. En frodig glædespige (Sophie Tellier) bryder ud fra hoben af tilskuere, og skriger på hævn!

Scenen skifter brat til et eksklusivt bordel hvor adelsmænd forlyster sig med vin og nøgne kvinder. Mylène befinder sig involveret i et spil poker, da hun modtager en note fra den smukke marquis (Gerard Nublat). De to trækker sig tilbage til det tilstødende soveværelse, hvor de elsker inderligt og passioneret (elskovsakten illustreres smukt med sangerindens nøgne krop i centrum [Jeg er nøgen når jeg udøver min elskovskunst]). Da Mylène vender tilbage til selskabet konfronteres hun af en furiøs Sophie og de to ender i et intenst håndgemæng. Hvad der starter som en fiffig Catfight udvikler sig hurtigt til et reelt slagsmål med knytnæveslag, brydetag og stump vold, og det er kun med nød og næppe Mylène undviger at blive spiddet med en stegegaffel, da Garad kommer hende til undsætning. De to elskende flygter på hesteryg gennem skoven, skarpt efterfulgt af en horde våbenføre mænd anført af Sophie. Flugten ender da Mylène og Gerard skydes ned fra hestens ryg og filmen ender i en smuk scene hvor de elskende hjælpeløst ligger gispende og rallende i en blodpøl på jorden. Mens livet forlader parret rækker de ud efter hinanden for at finde tryghed i hinandens nærvær for til sidst at ånde ud [En bitter smag minder mig om at jeg er i himlen, en ensom himmel]. Fortsættes næste side…